Hjem       FORSIDE        MIN KONTO        KOM GODT I GANG        INFORMATION        REGLER & BETINGELSER        UNDER-HAMMEREN    
Login
    Brugernavn
    
    Adgangskode
    
Gem log ind
Opret bruger
Auktioner
Sælg
Opslagstavlen
Nyheder
Forum
Links
Lån & forsikring
Under-Hammeren auktioner
Sådan indleder du en god handel med alt til camping...

Campingvogne-Under-Hammeren er opbygget sådan, at du som bruger vil finde det enkelt og overskueligt at købe og sælge brugte campingvogne, autocampere, camplet, fortelte, telte, campingudstyr og campingtilbehør  på Danmarks eneste specialdesignede online auktion med alt til camping! Hvad enten du vil byde på campingvogne, autocampere m.m. eller sælge, kan du være aktiv på campingauktionen i løbet af ganske få minutter..!

I nedenstående beskrives dine muligheder på Campingvogne-Under-Hammeren, og du guides igennem de få skridt, du skal tage for at indlede en god handel...

 

 ___________________________________________

 

Sådan opretter du dig som bruger!

Såvel købere som sælgere skal være oprettet som brugere af Campingvogne-Under-Hammeren for aktivt at kunne deltage i de forskellige campingauktioner! Du opretter dig som bruger ved på auktionens forside at klikke på "opret bruger", der ligger som et fast menupunkt i skærmens venstre side. Her indtaster du de oplysninger om dig selv eller din virksomhed, som Campingvogne-Under-Hammeren skal bruge for at kunne formidle kontakten mellem den højstbydende og sælger..!

Bemærk at virksomheder skal angive et cvr-nummer, idet dansk lov foreskriver, at der i det slutdokument, der udsendes til parterne ved gennemført handel via netauktioner oplyses herom!  

___________________________________________

 

Sådan byder du på en Campingauktion!

Hvis du eksempelvis har fundet en campingvogne, som du ønsker at afgive et bud på, har du to muligheder. Du kan afgive et fast bud, eller du kan angive et max-bud..!

Fast bud: Et fast bud er at sidestille med et bud afgivet på en fysisk auktion! Budene afgives enkeltvis, og ved overbud må man byde igen! Ønsker du at afgive et fast bud, angiver du dette i "boksen", hvor der spørges til dit valg af budsystem!

Bemærk at selvom dit bud ligger over en sælgers eventuelle mindstepris, er det alligevel ikke sikkert, at du opnår at blive den højestbydende! Dette vil skyldes, at en anden bruger via Campingvogne-Under-Hammerens max-bud system har angivet at ville byde et endnu højere beløb!  

Max-bud: Såfremt du beslutter dig for maksimalt at ville byde et bestemt beløb på en camping, kan du forlods angive dette beløb via Campingvogne-Under-Hammerens max-bud system! Det max-bud du angiver behøver ikke blive det beløb du ender med at have budt ved auktionens udløb. Max-budet angiver blot det beløb du maksimalt vil betale for en given maskine!

Et eksempel: På en auktion er der afgivet et bud på 50 kr for en Campingvogn..! Du er imidlertid indstillet på (maksimalt) at ville betale 500 kr. for campingvognen! Ved at indtaste 500 kr. som dit max-bud kan du lade automatikken byde for dig! For at overbyde de 50 kr. der oprindeligt var budt på auktionen, vil dit bud på 500 kr. via max-bud systemet fremstå som et bud på 75 kr. Byder en anden bruger efterfølgende 200 kr. på auktionen vil dette beløb også blive dit bud, idet max-bud systemet husker, at du først har budt dette beløb osv. En anden bruger skal altså byde 525 kr. før du er overbudt!

Hvis der bydes på en auktion, der mangler mindre end 5 minutter i at løbe ud, forlænges auktionen automatisk med 3 minutter! Herved sikres det, at alle får muligheden for at byde i de sidste og ofte spidsbelastede minutter af en løbende auktions varighed!

Bemærk venligst, at du af etiske årsager ikke kan byde på egne auktioner!

___________________________________________

 

Sådan opretter du en auktion!

Du logger dig på auktionen og klikker herefter på "sælg" i menuen til venstre..! Herfra klikker du på "opret auktion", hvorfra du kommer til den egentlige oprettelsesside. Her beskriver du grundigt den maskine, du ønsker at udbyde til salg på campingauktionen! Det er vigtigt, at du oplyser om alle relevante forhold vedrørende den maskine du ønsker at sælge via auktionen! De faste menupunkter optræder som hjælp til indtastning af data, og udgør ikke alene en fyldestgørende beskrivelse af de enkelte campingvogne! Efter indtastning af data kan du uploade eventuelle billeder, som du ønsker skal fremstå på din auktion (Auktioner uden billeder opnår erfaringsmæssigt ringe bud) og trykker herefter på "Opret auktion"!

Din campingauktion løber herefter i det tidsrum du har angivet - nemmere bliver det ikke! 

___________________________________________

 

Automatisk udsendelse af mails!

Der udsendes automatisk en række mails til de brugere, der er aktive under en campingauktion - enten som sælgere eller som højestbydende! Bemærk venligst, at der altid ved udløb af auktioner på Campingvogne-Under-Hammeren udsendes mails til sælger og højstbydende, hvori disses kontaktoplysninger udveksles..! Altså også i de tilfælde, hvor den højetbydende har afgivet et bud, der ligger under sælgers eventuelle mindstepris! Dette princip er helt nyt og findes ikke på andre netauktioner i Danmark, men "Under Hammeren" tror vi på, at en auktion, der ikke i første omgang har opnået en sælgers mindstepris sagtens kan indlede en god handel i de tilfælde, hvor den højestbydende efter auktionen aftaler en nærmere besigtigelse af den udbudte genstand med sælgeren!

Mails der udsendes i forbindelse med den aktive campingauktion!

Opnår dit bud på den løbende campingauktion at blive det højeste, vil du automatisk modtage en mail, hvori det bekræftes, at du nu er den højestbydende! Sælger modtager ligeledes en mail, der meddeler det nye bud på auktionen! Ved overbud modtager den person eller virksomhed, der er blevet overbudt automatisk mail med oplysning herom!

Mails der udsendes i forbindelse med den afsluttede auktion - ved bud over en eventuel mindstepris!

Sælger og køber modtager begge en mail, hvoraf handelsbetingelserne fremgår! Parterne har herefter en uge til at kontakte hinanden med henblik på at aftale vilkårene for handelens videre gennemførelse!

Mails der udsendes i forbindelse med den afsluttede auktion - ved bud under en eventuel mindstepris!

Som nævnt ovenfor udsendes der også de i tilfælde, hvor en campingauktion ikke opnår bud over mindsteprisen mails til sælger og den højestbydende med disses kontaktoplysninger, hvorefter de to parter frit kan kontakte hinanden med henblik på at handle videre...

___________________________________________

 

Opslagstavlen!

Hvis du ønsker at efterlyse en speciel campingvogn, autocamper, teltvogn eller andet med relation til camping, eller at oprette en annonce om en nyhed, et arrangement eller en begivenhed, har du muligheden for at oprette en annonce på Campingvogne-Under-Hammerens opslagstavle! Annoncen løber automatisk i en måned, hvorefter du kan vælge at forlænge den! Bemærk at din e-mail adresse vises i dit indlæg på opslagstavlen, så personer der eventuelt kan hjælpe dig med det du søger, kan kontakte dig..!

___________________________________________

 

Nyheder! 

Campingvogne-Under-Hammeren vil under menupunktet "nyheder" poste alle relevante informa-tioner, der bredt omhandler campingvogne! Det kan være oplysninger om nye tiltag på sitet, arrangementer, messer, campingnyheder o.m.a. Har du idéer eller forslag til information, du ønsker skal bringes som en nyhed på Campingvogne-Under-Hammeren, er du meget velkommen til at skrive til : kontakt@under-hammeren.dk 

___________________________________________

 

Forum!

Campingvogne-Under-Hammerens forum giver alle registrerede brugere Under-Hammeren mulighed for frit at debattere alt med relation til camping! Det er intentionen at tonen i debatten skal være fri og åbenhjertig, med fokus på at brugerne af debatten hjælper hinanden, og opfatter alle seriøse indlæg som ligeværdige.

Campingvogne-Under-Hammeren forbeholder sig retten til uden varsel at slette indlæg, der kan virke personlighedskrænkende, indeholder dårligt sprogbrug eller andet, der fremstår som destruktivt og ødelæggende for sitet og dets brugere! Campingvogne-Under-Hammeren fraskriver sig dog ethvert ansvar for eventuelt misbrug, og kan på intet tidspunkt gøres ansvarlig for eventuelle retsstridige indlæg forfattet af tilmeldte brugere af Under-Hammeren og dets søstersites!

___________________________________________

       

Min konto!

Som registreret bruger på Campingvogne-Under-Hammeren kan du nemt holde styr på de forskellige auktioner, du aktivt deltager i - eller har deltaget i. Du har adgang til en oversigt over alle de campingauktioner, du har oprettet som sælger, og du kan søge mellem dine aktive eller afsluttede auktioner! Som aktiv deltager i en auktion kan du nemt og overskueligt følge de auktioner, du aktuelt byder på, ligesom  du kan få en oversigt over de auktioner du eventuelt tidligere har vundet!

Via "Min konto" kan du redigere i annoncer du har oprettet under menupunktet "søges", og helt slette annoncen, hvis din søgning ikke længere er relevant eller aktuel..!

Herudover kan du via "Min konto" nemt ændre din adgangskode, samt ændre i de brugerdata du har registreret dig med som bruger af Campingvogne-Under-Hammeren. Sidstnævnte vil typisk være relevant i de tilfælde, hvor du har ændringer til din adresse, telefonnummer eller E-mail..!

Du ønskes velkommen som bruger af Under Hammerens specialauktioner...

•  Campingvogne Under Hammeren  •  Webbureau ItConcept  •  Sitemap  •  Annoncering  •  Kontakt  •  
•  © 2006   Under-Hammeren - All Rights reserved  •